
|
|
|
|
|
Beskrivelse |
|
Kanalplads |

|
|
DR P1 P1 er oplysningskanalen med nyheder, debat og samfundsstof. Her sættes politik og hverdag til debat, ofte på baggrund af grundigt bearbejdede indslag og reportager. Kanalen søger at skabe sammenhæng mellem det lokale, det nationale og det globale, og bidrager til en fælles forståelse af fortiden, en fælles dialog om nutiden og en fælles tro på fremtiden. |
|
126 |

|
|
DR P2 P2 er radiokanalen for dig som har musik og kultur som en vigtig del af dit liv, og som gerne vil opleve og følge med i alt det der sker. P2 er for dig som elsker god musik, hvad enten den er klassisk, jazz, verdensmusik eller alt det spændende ind imellem. På P2 bliver du hver eftermiddag i P2 Plus opdateret på alt det der sker i kulturen lige nu: film, litteratur, musik, teater, kunst og det du ikke anede eksisterede. I P2s magasinprogrammer i weekenden kan du gå mere i dybden med de dele af kulturen, der interesserer dig mest. P2 kan du bruge både til fordybelse og som gå-til-og-fra-radio på din vej gennem dagen derhjemme eller på arbejdet, på pc'en, i bilen, i toget.
|
|
127 |

|
|
DR P3 P3 er radiokanalen for moderne unge og voksne, der kan lide at blive udfordret - både musikalsk og indholdsmæssigt. Musikken på P3 er et alsidigt og varierende mix af ny spændende musik, morgendagens stjerner, nutidens hits og banebrydende klassikere. Journalistisk sender P3 både P3 Nyheder klokken hel og uddybende interviews morgen og eftermiddag, ofte med usædvanlige vinkler på nutidige og aktuelle emner. Satiren på P3 er ikke kun sjov og fis. P3s satire har vid og bid, og kradser i både aktuelle og klassiske emner som optager danskerne. Sporten byder på intens og direkte dækning af de store begivenheder i både ind- og udland, samtidig med at der informeres bredt om mange idrætsgrene. |
|
128 |

|
|
DR Klassisk DR Klassisk på DAB, kabel og net er kanalen for den klassiske musikelsker. DR Klassisk sender hele klassiske værker og hele koncerter - mest live-optagelser, nye eller fra arkivet. Musikken bliver kort og kompetent præsenteret af vore faste værter. På DR Klassisk har den klassiske musik sit fulde udfoldelsesrum og afbrydes ikke af nyheder eller taleindslag. DR Klassisk er dagen igennem det klassiske alternativ til P2, men vi genudsender også P2 Koncerten på DR Klassisk fra kl. 16-19. En mulighed for at høre eller genhøre disse flotte koncerter DR Klassisk er den rene klassiske kanal på musikkens præmisser. |
|
129 |

|
|
NRK P3 NRK P3 er den norske ungdomskanal, hvor du får alt inden for musik, humor og underholdning. Blandt andet kan du hver fredag opleve det bedste inden for hip hop i programmet National Rap Show. Vil du gerne vide, hvilken musik der er hot lige nu, kan du om søndagen tune ind på Topp 40, hvor der spilles godbider fra de 40 mest populære album i den sidste uge. Du kan også blive opdateret på, hvad der sker inden for sportens verden i programmerne FK Fotball og FK Sport, og elsker du at gå i biffen, kan du få anmeldelserne af alle de nye film med Filmpolitiet. Alt dette og meget mere er, hvad du kan glæde dig til med NRK P3 i din radio. |
|
130 |

|
|
DLF Deutschlandfunk (DLF) er den tyske kanal, som hovedsageligt sender nyheder og dokumentarer inden for politik, økonomi og forskning. Kanalen dækker dagens nyheder i dybdegående interviews suppleret med beretninger fra korrespondenter over hele verden. Du får programmer, hvor du som lytter kan deltage i debatten om aktuelle begivenheder. Og er du interesseret i kultur giver DLF dig hver dag et kulturelt indspark i form af dramaer, litteraturdiskussioner og musiktidsskrifter. |
|
131 |